Vi er vidst alle godt klar over at software, og computer-teknologi, er innovationer som er kommet for at blive i vores liv. Hvad end vi bombaderes i de traditionelle medier eller på sociale medier, om selv samme (sociale)medies overtagelse af en ny millionær, så vurdere vi at det har værdi at være opmærksom på den teknologisk infrastruktur som betyder så meget for os, og som næppe viser tegn på at bliver mindre indflydelsesrige i vores liv.
Selvom der findes primitivister og bølger af teknologi-minimalister, som påstår at teknologi som general hovedregel er ondt eller at vi skal forsøge at minimere vores forbrug af computere og lignende, så behøves dette ikke være tilfældet. Det er fra mit synspunkt snarere et spørgsmål om hvorledes vi bruger disse teknologier som værktøjer, og hvilken type værktøj vi bruger til de opgaver vi møder som mennesker.
At jeg ikke tilslutter mig en general anti-teknologiske strømning som beskrevet ovenfor, betyder det dog ikke at jeg ikke forholder mig kritisk overfor de teknologier, og infrastrukturer som der i øjeblikket findes og bruges på masse-plan. Eksempelvis de gigantiske tech-monopoler som Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google. De såkaldte FAANG firmaer, som man burde kunne se hvorledes de er problematiske i deres monopol status, og magt indflydelses størrelse.
Det egentlige formål med Elendig Software, er ikke bare at vise hvorledes noget software, services, teknologi eller andet er elendigt, men også at vise alternativer til disse, som kan tjene de formål som man må have. Elendig Software er altså et forsøg på at highlighte og kritisere dårlige/elendige ting, og vise alternativerne til dem.
Og til at starte med vil jeg starte med noter, hvad vi gør med dem og hvad værktøj vi bruger til dem. Da det var en oplevelse med note software, som for alvor sat gang i denne interesse. For dem som ikke gider at læse et helt skriveri og mine ramblings, men vil direkte til konklusionen, så tjek logseq ud.
Vidensværktøjer og vidensarbejde
I forbindelse med ens skolegang, uddannelse eller job, oplever en betydelige del et behov for at tage noter. Nogen ville også argumentere for at flere og flere i den vestlige verden kan grupperes som “knowlegde workers”. Begrebet vidensarbejdere passer også fint ind i ideen om tertiære erhverv, som en sektor der har groet i størrelse.
Min egen erfaring med videnshåndtering forholder sig hovedsageligt til min skolegang, og mit universitets studie.I gymnasiet brugte jeg, ligesom mine skolekammerater Microsofts OneNote til at skrive og holde styr på alle mine noter for undervisningen. Det var et værktøj som fungerede fint til mit behov. Under min gymnasie tid opdagede jeg, og blev interesseret i FOSS software, men jeg så intet behov for at udskifte mit note program dengang. Jeg var tilfreds med min situtation, men da jeg afsluttede gymnasiet opdagede jeg dog et problem. Problemet bestod i følgende elementer: * Mine OneNote noter var alle skrevet i en Microsoft konto som var tilknyttet gymnasiet. * Kontoen ville blive deaktiveret et par måneder efter afslutningen af gymnasiet
I første omgang tænkte jeg ikke dette som værende et problem, idet at jeg forventede at programmet burde være istand til at eksportere noterne til et andet fil-format eller en anden konto. Microsoft tillader ikke eksport for ‘buisness’-kontoer, hvilket tilfældigvis var den type konto-aftale som gymnasiet havde. Og der var ingen fil-eksport mulighed tilgængelig, udover eksport til pdf…. Hvilket betød at jeg kunne få mine noter ud, men de ville ikke være redigerbare længere.
Den oplevelse med OneNote efterlod en dårlig smag i munden, eftersom 3 års værd af noter nu var blevet gjort uskrivbare, og jeg ikke havde en lyst til at bruge flere timer på at konvertere dem fra pdf til et redigerbart fil-format, så den dag i dag har jeg stadig de noter som et arkiv, og minde om Microsofts bruger-fjendskhed. Jeg var blevet ramt Microsofts Vendor Lock-in, og det pissede mig af. Eftersom at det Microsoft som laver reglerne, er der heller intet som forhindre det samme fra at ske for andre former for kontoer, idet at brugeren ikke er kontrol over det stykke software, det er her at FOSS stiller sig som et alternativ, hvor brugeren tager kontrollen tilbage.
Der opstår også et problem i forbindelse med obvaringen, kontrollen og adgangen til sine noter, når at man betragter viden som værende organiseret information. Det skal altså forstås at når man mister adgangen til den information som man har organiseret som viden, i sine noter, er der altså tale om et tilbageskridt i sin evne til at bygge videre på den viden i den opbevaringsform.
Lige meget om man mener, at det er Microsofts ret at være et monopol og røvhul samtidigt eller ej, så sagde jeg aldrig igen.
Aldrig igen - en frisk start
Med begyndelsen på universitet, var det tid til at prøve noget nyt. Jeg prøvede først FOSS note værktøjer, som mindede om OneNote. Jeg håbede at jeg kunne få et værktøj som OneNote, men uden bullshit som Vendor Lock-in. Et sådan værktøj var Joplin, som mindede om OneNote, men i min søgen efter et godt note værktøj faldt jeg over et helt andet note paradigme og tilhørende værktøjer. Et paradigme som Zettelkasten og Atomic Notes. Hvor OneNotes paradigme var et filhieraki, hvor man opretter emner som fungere som mapper hvor i der oprettes noter, som essentielt set blot er tekst dokumenter fordelt i filmapper, så bestod de værktøjer som fulgte Zettelkasten og “link”-paradigmet af et helt andet sæt funktioner. Istedet for at være fokuseret på at hieraki kom først, så starter noterne her som enkelte noter, som senere kan grupperes hvis det ønskes, den vigtigste forskel kommer dog i fokuset på at kæde viden sammen.
For at forklare dette yderligere bruges to eksempler på sådanne alternative note programmer som følger dette paradigme, og hvis grundlag som software er forholdsvis solidt:
Går man på youtube vil man kunne finde rigeligt med videoer som forklare hvorledes at disse værktøjer virker, og hvad der styrker/svagheder er. Det som fik mig til at hoppe på logseq båden, var de følgende principper som ligger i programmets “DNA”, som gør at det står solidt som software:
Hvordan virker logseq?
Logseq virker ved brugen af “back-links”, som er nøgle-ord eller hashtags som man bruger i sine noter til forbinde dem med hinanden. Det minder altså om hvordan hjemmesider fungere med hyperlinks. Logseq gennerere selv automatisk nye sider til nye links, hvis de ikke allerede har en note/side. Det betyder at duplikation af information mindskes, ved at man ikke behøver at kopiere og indsætte den samme information i forskellige noter i forskellige mapper, men istedet blot kan linke til det stykke information som du allerede har tastet ind et andet sted allerede. Det giver også mulighed for information fra eksempelvis forelæsninger fra forskellige fag, som ellers ville være i sepereate mapper, nu dukker i noter som eksistere “generelt”. Generelt her forstået i logseq, som værende den almene lokation, noterne kategoriseres nemlig ikke i specifikke mapper/hierakier medmindre man selv gør det som bruger. En af fordelene er også at information som linkes, aggregeres og kan ses som reference i de noter som de linker til.
Et eksempel til at illustere dette:
Du er til forelæsning om klima krisen, og har i den forbindelse oprettet
en note navngivet “Klima krise forelæsning med Hannah”. I selve noten
skriver du fordrags holderens navn, og hvad du ellers finder relevant
at skrive ned under forelæsningen. Når forlæseren nævner bestemte
fænomener som drivhus-effekten eller bestemte forskere/tænkere,
indskriver du enten #drivhus-effekten eller [[drivhus-effekten]]
for at lave et link i noten. Noten “Klima krise forelæsning med
Hannah” er nu linket til noten “drivhus-effekten”, og du kan se i noten
“drivhus-effekten”, i hvilken note du har skrevet noget om den og hvad
du skrev.
Istedet for at jeg forklare dette yderligere med eksempler eller billeder, anbefaler jeg at du, kære læser, selv downloader og begynder at prøve kræfter med Logseq selv. Selvom logseq er et værktøj med mange forskellige funktioner, så er det også vigtigt at holde i mente at man vælger det værktøj som passer bedst til en selv, og til ens behov.