Mastodon og fediverset

Her er nogen løse overvejelser omkring mastodon og fediverset.

Mastodon og fediverset #

Mastodon og fediverset værende et eksempel som i nyere tid er blevet ekstra relevant, med introduktionen af facebook/meta’s threads - endnu et twitter alternativ. Min egen kritik af mastodon, baseret på mit meget korte brug af platformen, før jeg slettede min konto igen, er følgende i punkform:

• Fortsættelsen af et paradigme, at twitters kerne funktioner af mikro-blogging nu fortsætter uden reklamer og uden algoritimisk selektion.
• At den “bedre tone” på mastodon/fediverset, nok relatere mere til selektion-biasen, der findes og netværkets evne til at segmentere sig selv.

Som en der aldrig så hvad der var “brugs-værdien” i twitter, er det ikke en overraskelse at jeg heller ikke kunne se den i mastodon. Facebook’s threads viser tydeligt også det dillema, som mastodon administratere skulle forholde sig til da det blev introduceret. At på den ene side ville det introducere flere brugere og daved potentielt mere content til fediverset, og på den anden side at det kunne være en trussel til modellen.

• Frygten for at threads ville udvikle og anvende en “embrace, extend and extinguish” politik.¹
• At deres manglende eller alternative moderations- politik, ville være i strid med mange mastodon-instances moderations-politikker.

Det bliver et spørgsmål mellem integration og seperation ihensyn til tech-monopolerne - det mainstream internet, mainstream i den forstand at langt den største mængde af tid, data og broadbandth bevæger sig gennem disse FAANG-firmaers platforme per vores nuværende internet-mønstre. Hvor operatøre af mastodon og fedivers instanser, grundet deres interoperabilitet nødvendigvis må forholde sig til disse spørgsmål. Som nogen andre kritikker, har pointeret, så er der ikke en teknisk begrundelse, som gør mastodon mere privatlivs-respekterende, at det eneste der garantere dette og forhindre varegørelsen af data’en fra at ske ligger i server-operatørens hænder og tilliden allokeret til disse operatøre af brugeren. Det er det klassiske eksempel på at spørgsmålet handler om “hvorvidt man kan stole på en server operatør?”

Nogen vil måske indvende at i tilfælde af “sell-outs” eller at mastodon-instanser bevæger sig i negative retninger, at brugeren altid har muligheden for at slette sin konto, og oprette en ny på en anden instans, eller potentielt at kunne migrate sin konto til en anden instans. Dette ophæver dog ikke problemet som stadig består i form af data-capture og distributionen af data på mange forskellige servere. Noget som andre har kritiseret som værende et privatlivs-problem, i hensyn til at garantien for at data er blevet slettet ikke kan garanteres, og som andre har påpeget at det potentielt er i konflikt med datalovgivning - som EU’s GDPR.

Spørgsmål som ikke repræsentere sig nødvendigvis i samme form for indie-web’et.

• En simple static html-side, behøves ikke tage hensyn til interoperatbilitet med andre servere. Der er kun links, som lader en bruger finde og se content på diverse sider.
• At small web, er sværere at varegøres, idet at det ikke tilbyder data-indsamlende funktioner, som like-metrics, repost-metrics, søge-resultater og follower lister, at en static html-side (som denne du nu sidder og læser) maks kan indsamle IP-addressen og hvilke ressourcer på hjemmesiden du loader. Data som for små hjemmesider er relativt ubetydeligt (jeg sletter mine logs, de er ubrugelige, udover at prevent hacking-attempts på serveren, og jeg ville aldrig sælge/dele dem med nogen), og ikke værd for store konglomerater at købe, idet at sider som denne knap er mærkbar eller noget som de opdager.

Tech literacy og aristokratisk/populisme #

Opbyggelsen og intentioner som nogen ligger i “Small Web”/“Indie Web”- projektet, er skabelsen af et “web of the people” enten istedet for eller i opposition til “the corporate web”. Det stiller dog et spørgsmål om teknisk-snilde, tech-literacy og hvorvidt den “brede befolkning” kan deltage, bruge og tage del i dette net eller om det kun er for de “teknologisk-orienterede” der kan tage del i dette alternative-net.

Hvorvidt at det er et elitært eller “aristokratisk” projekt?