Det er sjældent at læring ikke bringer værdi, til den som har givet sig til at lære noget nyt, hvad end om det er vidensmæssigt eller praktiske orienteret. I nyere tid har IT-teknologi vist sig at være et felt som ikke bare har forvandlet og fået en enorm berøringsflade med vores liv, men IT-kundskaber har også vist sig at være et eftertragtet skillset overordnet, som vores liv bliver mere og mere berørt af IT. Der findes rigelig af charlataner og svindlere på nettet som forsøger sig med forskellige former for “tag mit kursus, og du er garanteret højt betalende arbejde i IT-sektoren”. Denne form for selv promoveringsmateriale- og diskurs om at IT er en karriereinvesteringsmulighed, som man ikke ønsker at gå glip af, er ikke hvad dette skriveri handler om.

Istedet vil jeg berøre det følgende:

• Hvad end man fortager sig, så findes der fordele ved selv at være i kontrol over det stykke teknologi som man bruger - ligegyldigt hvad felt man befinder sig i.
• Der er demokrati og privatlivs overvejelser som er værd at have, når det kommer til IT-infrastruktur.

De to positioner på IT-kendskab og -kundskab

Vi benytter os alle af en global infrastruktur, når vi bruger internettet i vores hverdag, som tillader os at tilgå information og andre netværker i internettet. Mange tænker ikke over hvorledes denne globale infrastruktur, som til en høj grad ligger udenfor individets greb at inflyde eller bestemme over, fungere og er opsat. Nogen vil nok stille sig kritisk og sige at en basal viden om dette felt, er vigtig grundet det omfang det har fået på vores liv, og hvis vi skal sikre forskellige “samfundsværdier” som vi ønsker at værne om. Dette ståsted ville nok synes at det almene menneske mangler realt IT-kendskab, som stykker dybere end hvorledes man bruger en office-pakke.

Der findes dog også en position, som nok er mindre verbalt udtalt, som er den som er tilfreds eller tiltænker sig selv som værende kompetente nok med deres nuværende niveau af IT-kendskab/kundskab.

Mellem disse to positioner, som jeg her har opstillet uden nogen dokumentation for deres eksistens, ligger jeg nok selv til den første, idet omfang at hvad jeg ønsker at belyse med denne tekst, er viden om og behovet for viden om denne infrastruktur. Da det dog kun er et kort skriveri, så gennemgåes ikke hele infrastrukturen og hvorledes den virker her, men det kan man finde ud af gennem alverdens online kilder. Istedet vil der her blive belyst forholdet mellem infrastruktur og ejerskab, men først hvorfor burde man overhovedet skifte.

Hvorfor skulle jeg skifte, hvis det virker?

Man kan sætte spørgsmålstegn til hvorfor man skulle skifte et stykke software ud, hvis det allerede virker som det er? Og at man som individ næppe ville komme ud i en situation hvor at firmaets interesse er diametralt modsat-rettet ens egen interesse, idet omfang at man er et normal og lovlydig medlem af samfundet, som staten og retssystemet nok skal beskytte mod overgreb fra firmaer. Det er også en valid pointe, problemet er dog at disse firmaer sjældent operere indenfor en enkelt national juridsk ramme. Det betyder at facebook og lignende firmaer, sagtens kunne udlevere information om dig til regeringer som ikke har krav på den. Vi har dog også set hvorledes at når stater ændre deres lovgivning eller juridiske praksis, som tilfældet med den amerikanske højeste-domstol og omgørelsen af Roe W. Wade, at menstruations-apps som var drevet/ejet af private firmaer, nu pludseligt forandrede sig fra at være et nyttigt værktøj til potentielt at være en farlig overvågningsmekanisme af kvinder, idet at dataen var i firmaernes hænder og at de selvsamme firmaer sammarbejde med dataudveksling til staten. Overvågelseskapitalisme har også andre konsekvenser, som man burde modsætte sig. Jeg vil dog ikke gå yderligere i dybden med overvågelseskapitalisme her. Et lidt kejteret og måske klichee eksempel på infrastruktur værdi, er infrastrukturen omkring vandforsyningen.

• Vand er en livsnødvendig ressource
• Den som har kontrollen over vandforsyningen, har i forlængelse også kontrol over dig.
• At have indflydelse som person over infrastruktur som man selv bruger, har mange positiver, der er dog også downsides.¹

I det 21. århundrede har internettet, og Informations Teknologien fået så stor en berøringsflade med vores liv, at det måske ikke kan sammenlignes med livsnødvendigheden af vand, men at det i hvertfald spiller en vigtig og betydningdfuld rolle i vores samfund. Det forbliver dog op til en selv, om man skifter eller ej, men muligheden for at skifte er mulig for de fleste.

Infrastruktur og ejerskab

Der indgår flere forskellige faktorer til hvorfor at den globale infrastruktur ligger uden for den enkeltes kontrol, men som de fleste ting af denne natur som ligger udenfor den enkeltes kontrol, skyldes at det enten ikke er eget af fællesskabet som bruger det eller af brugeren selv. Hvis IT-infrastrukturen tænkes ligesom infrastruktur som vand-, el- eller vejinfrastruktur, ses parallelerne omkring kontrol fordelingen.

Der er en række af indvendinger, som der kan rejses til disse tænkte eksempler, som eksempelvis med det personligt ejede, hvor de nærmest må eksistere i et vakuum for at det kan lade sig gøre. De to andre eksempler er dog dem vi ser i vores verden i dag i funktion. En anden indvendelse som de der religiøst bekender sig til det frimarked, vil indvende er hvorledes at markedets usynlige hånd og udbud/efterspørgsel forhindre el-selskaber fra at tage hvad som helst de vil i priser, da de skal være konkurrence dygtige. Til dette kræves dog en regulering fra staten, for at forhindre monopol og kartel dannelse, men de markeds-religiøse vil nok indvende at så ophøre markedet med at være fri, men nok om dette. Selvom man måske ikke deler skribentens holdning til spørgsmålet om det frimarked og privat ejendom, så må man kunne anerkende værdien i at være selvejende i infrastrukturen.

Infrastruktur og systemtænkning

Infrastruktur læner sig godt til systemtænkning, og det som skriveriets formål er belysningen af hvorledes ens egen tænkning og refleksion over ens egen infrastruktur, vil være en selv gavnlig. Hvor mange nok allerede er blevet eksponeret eller har hørt om den skræmmende natur af de store tech-monopoler, og grebet de har om vores digitale tilstedeværelser, så ser jeg en værdi i at man selv laver denne overvejelse for hvad det betyder for en selv. De spørgsmål som man kan stille sig selv, som gerne skulle fremkalde en bevidsthed om dette, er de følgende:

• Hvis min facebook-profil var slettet imorgen, hvor mange af mine bekendte ville jeg så være i stand til at kunne komme i kontakt med?
• Hvis min gmail-konto var slettet imorgen, hvor mange værdifulde filer ville jeg så have mistet på google-drive? hvor mange mails og email-addresser på bekendte ville så være utilgængelige?
• Hvis apple slukkede min iCloud? hvor mange filer og billeder ville så gå tabt, af familie fotos, ferie fotos, backups?

Det skulle gerne være tydeligt at disse spørgsmål alle har en fælles tematik eller grundform, nemlig den at det indebærer et element af magteløshed i forhold til monopolernes ageren og kontrol over noget som man tænker som ens eget. Der er dog også et andet element i det, nemlig spørgmålet om kommunikationsveje og spørgsmålet om backups af data og backup-planer.

Din egen infrastruktur

Ens egen brug af teknologi og computere/software, kan også tænkes som et system og en infrastruktur af services og programmer som interoperere til at tillade at man udfører de mål som man har. Det kan tænkes forskelligt, men som eksempel kan vi tænke en bærbar som et tårn.

0. Bærbarens fundament er dens hardware, dens fysiske komponenter og den firmware som tillader at dens komponentere kan samarbejde og fungere.
1. Operativ systemet kommer oven på som det næste lag i tårnet, eksempler er her de kendte som windows, macos, linux, freebsd eller etc. Ved dette lag har vi nu de applikationer/processer som finder sted på det lokale computer plan. Vi kunne stoppe her, men eftersom at de fleste computere har internet adgang, fortsætter vi til det næste lag, som for et langt større spænde vidde.
2. Internettet som et netværk af computere, der kommunikere med hinanden og hvor vi kan få adgang til information og ressourcer som er opbevaret på den anden side af jorden, betyder også at nogen af de funktioner som før ville have lagt på det lokale plan, nu rykkes op på et globalt plan. Eksempelvis opbevaringen af private dokumenter, som før hen lagde på den lokale harddisk og som blev redigeret med et lokalt program, ligger nu på google cloud og redigeres med google docs.

Nogen vil måske indvende at der intet problem er i dette, og at det blot er udtryk for teknologisk udvikling. Problemet er blot at google cloud, eller en hvilken som helst anden cloud skal forstås som en anden aktørs computer, som man “låner”. De filer som ligger på google drive tænker du måske er dine, men i det øjeblik de ligger på de harddiske, som google ejer, så bliver ejerskabsforholdet straks lidt mere kompleks. Selvom google har en “Term of service”, som de fleste nok ikke læser alligevel, så burde man være klar over/vide at google scanner dine filer igennem som ligger på deres datacentres harddiske, for at beskytte dem selv, og potentielt dataharveste så meget som de kan slippe afsted med.

Den gyldne lærersætning som gælder for de fleste af de netværk-tjenester som vi bruger, forbliver “Hvis tjenesten er gratis, så betyder det at du er produktet som sælges”. Selvom netværk-tjenesterne i nogen tilfælde har været med til at udfordre eksisterende produkter som google docs udfordrede microsofts betalte word, så er det nok bedre at vi vender vores blik mod FOSS software, som et frit og gratis alternativ der tillader at vi taget ejerskabet tilbage i vore egen hænder af det vi finder vigtigt for os selv.

Frisættelsen fra andres infrastruktur, og begyndelsen på en bevidst infrastruktur

Selvom viljen er der til at være totalt fri for overvågningskapitalisme, så er vejen dertil en der ofte tager tid. At dykke ned i hjemme-server opsætning med det samme er en mulighed til få al kontrol med det samme, men man kan også begynde med lidt mindre trin som at skifte fra en service-udbydere til en anden som delvis har mere respekt for privatliv.

Det skema som er fremført ovenfor kan laves med en alverdens af tjenester og IT-felter. Hvor man afhængigt efter behov kan rykke fra en service-udbydere til en med et bedre ry og bedre værdier, det er dog aldrig en perfekt eller nødvendigvis bæredygtig løsning, idet at service-udbydere altid vil delvis stå udenfor brugerens kontrol, og at i tilfælde med private firmaer, at de altid er dikteret af deres egen interesse og at de er foranderlige. Et firma der “respektere privatliv” idag, kan have solgt ud af deres “værdier” imorgen. Det er her at selveget infrastruktur og kontrol med den, kommer i spil. Hvad end man indgår i et kollektiv af like-mindede som deler og vedligholder i fællesskab infrastruktur ofte demokratisk, eller at man har sin egen infrastrukur, hvor man er ene suveræn, så betyder det at interessen og kontrollen forbliver i egne hænder fremfor et firma, som kan være en usikker og omskiftelig aktør. Det er dog også værd at holde i mente at man som enkelt person, potentielt uden IT-uddannelse, sagtens også kan opsætte server-software potentielt således at det bliver usikkert fra et data-sikkerheds standpunkt.

I sidste ende er det dog op til individer og fællesskaber selv, at beslutte hvorhenne de ligger deres tillid og hos hvem de ligger deres tillid i spørgsmål om infrastruktur. Håbet er dog at dette udkast af et skriveri har bragt nogen tanker i spil hos læseren.