Få uden for nørdede internet-kredse er nok bekendt med begrebet “The Small Web”, “The indie web” eller “Personal Web”, men hvad er dette internet fænomen, hvad kan det bruges til og er der noget brugbart at tage med fra det?

Small web, en inspiration fra web 1.0

Inden for internet-lingo/diskurs, tales der sometider om en periodisering af internettet, opdelt efter hvad der var de “kendetegnende” karakteristiska for nettet i perioden - dette kan rangere fra hvilken form for websites, der var flest af eller var mest populære og de brugsvaner der eksisterede omkring disse hjemmesider.

Kategoriseringen af perioderne præsenteres ofte som følgende:

De fleste er enig om at den dominerende/hegemoniske form for øjeblikket er Web 2.0. Men hvor befinder “The small web” sig, i disse kategoriseringer, og hvad er det?

De hjemmesider og aktører, som for øjeblikket anvender begrebet til at beskrive dem selv highlighter ofte følgende:

• At være udbrændt af web 2.0 ensformige, monotone og begrænset udtryksformer og -muligheder.
• En skepsis overfor tech-monopolerne, og deres data-harvesting og i variende grad mængden af profil-fiksering
• Skepsis overfor “corporatiseringen” af nettet, og tech-monopolernes dominans.
• Nettet’s fjendtlighed, og den manglende “intimitet”³ som Web 1.0’s “home-pages” besad

Man kan med god grund spørge sig selv, om det ikke er et små “reaktionært”/små borgerligt projekt, iform af et forsøg på at vende tilbage til “en bedre tid”, drevet af en nostalgia, der ved appelen til en imaginær “bedre fortid” slører for de fremskridt som har fundet sted siden, eller skaber en mytologiseret form af fortiden?

Det som mange “small web’ers” ligger vægt på, er en pointe som Cory Doctorow (så vidt som jeg ved har han ikke har brugt begrebet om sig selv/overhovedet brugt det) også har givet udtryk, nemlig ikke at vende tilbage til fortiden, men at drage inspiration for at kunne se hvorledes at nettet har forandret sig og for at kunne forestille sig hvordan et nyt net muligvis kunne se anderledes ud. Eksempelvis med fænomener som Mastodon og fediverset.⁴

Der er dog også blevet rejst en relevant kritik af Doctorow på dette punkt. En kritik som også er relevant for andre tech-typer, som ønsker et andet tech/web-landskab, nemlig spørgsmålet om hvorvidt at interoperabilitet er nok eller ej.

At interoperabilitet ikke er nok i sig selv, eller nødvendigvis den primære styrke.

Som Kurt Schiller udtrykker det i sin artikel udgivet i magazinet bloodknife, Interoperability won’t save us. But it might help.

And indeed, the same mega-corporations that now control much of the internet’s data are often the foremost champions of open access and interoperability—as long as it suits their needs, of course. The sort of hard lock-in Doctorow speaks of was the castle keep of an earlier age; today they lie open and unguarded. Nor are neutral standards bodies immune to the charms of moneyed corporations. Google, Apple, and Microsoft all use their market dominance and “free” technical contributions to exert considerable influence over the structure and provenance of open standards, tilting them subtly or overtly in their favor. (It would be easy to argue that this, then, is not “true” interoperability, but addressing it would require a far larger top-down regulatory regime than Doctorow’s book is prepared to recommend.) (…) Reclaiming the soul of the internet will require the same disparate domains that brought it into being—social, behavioral, organizational, technological, and regulatory. These are, after all, the same domains in which Google, Apple, and their kin now wage war against us; each must be won in kind if victory is to be realized, and the internet is to become truly ours once again. ⁵

Hvad har jeg fået ud af bruge “The small web”

Efter at have “udforsket”/brugt det small web, hovedsageligt faciliteret gennem brugen af søge-maskinen Marginalia tror jeg det primære som jeg har fået ud af det, er adgang til mere interessant materiale og tekster, fremfor det “content-slugde” som man ellers finder på resten af nettet. Samt fordelen, at det fremfor at være video-baseret er tekst-baseret, og visse former for materiale er bedre faciliteret i tekst end på video, især hvis man ønsker at læse og lære uden konstant barage af sponsor-reklamer embedded i videoerne og materialet, samt den negative effekt af videoer på koncentrationsevnen og fordybbelsen i sammenligning med at læse ligeså interessant materiale på “the small web”.