Hvis man arbejder som vidensarbejder, eller blot bearbejder viden i en eller anden form for kapacitet med et ønske om systematik, eller mulighed for at organisere sit materiale, så er værktøjer som logseq og obsidian bare lige sagen. At sætte viden i system er dog ikke en ny opfindelse eller ide, at sætte viden i system med brug af software er blot den seneste udvikling. Logseq har blandt andet tilladt at jeg har kunne holde styr 596 noter, af varierende størrelse, visualiseret som en graf nedenfor:

Personal Knowlegde Manegement

Ifølge Wikipedia er Personal Knowlegde Manegement (PKM) følgende:

“Personal knowledge management (PKM) is a process of collecting information that a person uses to gather, classify, store, search, retrieve and share knowledge in their daily activities (Grundspenkis 2007) and the way in which these processes support work activities (Wright 2005). It is a response to the idea that knowledge workers need to be responsible for their own growth and learning (Smedley 2009). It is a bottom-up approach to knowledge management (KM) (Pollard 2008).”

• Wikipedia

Selvom denne definition henvender sig specifikt til vidensarbejdere, så står jeg ved at det har værdig også udenfor denne demografi. Det som definitionen fra wikipedia dog pointere, som vi skal holde i mente er hvorledes at det er en process, og ikke kun et enkelt stykke teknologi. Derfor kan man også strukturere sin process med flere forskellige underværktøjer og kombinationer. Mit eget brug af logseq som en del af min PMK process, er indsamling, opbevaring, sammenkobling og syntesering af viden og information. Nogen af de overvejelser som jeg har gjort omkring min process, og brug af logseq er de følgende:

Logseq som Personal Knowlegde Management

Namespaces giver mulighed for at i mindmap strukturen også at lave hierakier, som kendt fra traditionelle filsystemer. Bruger det nu til at indordne noter til fordrag og intruktørtimer under de fag som det hører til via namespaces fremfor via backlinks, idet at noterne til undervisningsgangen giver mere mening som en ordnet liste end som atomiske noter.

Materiale som skal genses

Undervisningsmateriale eller noter fra undervisningen, som skal kigges igennem igen eller “reviewes”, bliver tag’et med #review. Planen er at det giver mulighed for løbende revudering af viden, og mulighed for at spotte huller i noterne undervejs i semesteret. For at kunne undgå at det bliver et problem i eksamens perioden at skulle udfylde hullerne, men at man gør det undervejs i semesteret istedet.

Det var de overvejelser som jeg gjorde for hvad i min process og brug af logseq, som jeg selv definerede. Hvad angår annoteringen af tekster har jeg brugt logseq’s indbyggede pdf-værktøj til at markere i pdf’er og hurtigt at kunne finde noter til tekster, og tekst markeringer igen.

Logseq + Syncthing = ❤️

For mit første semester på universitet, brugte jeg logseq eksklusivt på min bærbar. I forbindelse med begyndelsen på anden semester, besluttede jeg mig for at prøve at logseq’s android app, for at se om det kunne gavne. I den anledning fik jeg et behov for at kunne synkronisere mine noter mellem min telefon og bærbar. Jeg valgte at bruge Syncthing, idet at det er et open-source peer-to-peer synkroniserings program, man kunne sagtens have valgt en anden løsning til at stå for synkroniseringen, evt. en af de mange cloud-providers. Indtil videre har Syncthing dog været mere end rigelig som løsning, og har virket super optimalt sammen med logseq. De eneste problemer som jeg har oplevet, har været at somme tider at ikke alle filer og ændringer opdages, når synkroniseringen finder sted, dette sker sjældent og har ikke forstyret min process betydeligt.

Logseq + Syncthing har tilladt at jeg kan bruge min telefon til at skrive mindre noter ned, og indfange viden hurtigt eksempelvis med at tage billeder af citater, mens jeg er on-the-go. Det har også tilladt at lave mere “organiske” todo-lister løbende, når jeg kommer i tanke om det nede i supermarkedet, og så faktisk kan huske dem når jeg kommer hjem og hiver bærbaren frem. Udover at det har tilladt at billeder jeg tager af bestemte sider i mine bøger, er tilstede i mine noter/i mit PKM-system på min bærbar og telefon, så har det også tilladt at jeg ikke behøver at finde min bærbar frem for at kunne gennemse mine noter fra en forelæsning eller en bog, hver gang min hukommelse har brug for en opfriskning. Min process består altså af de følgende kategorier overordnet, når det kommer til min PKM:

Jeg bruger selvfølgelige også andre værktøjer, men det som kendetegner det ovenstående er at det specifikt forholder sig til min forvaltning af viden, hvad end det er opbevaring, arkivering, søgning eller klassicificering af den. Udover disse værktøjer som tjener en administrativ og forvaltende rolle i håndteringen af viden, bruger jeg også værktøjer til at finde og anskaffe det som skal opbevares. De værktøjer kan også kategoriseres som værende en del af PKM-processen, men de er dog ikke den forvaltende kerne i mit arbejds-flow. Denne videns “anskaffende” kategori, er ikke bare at forstå som kun en web-browser med en søgemaskine til at finde information, selvom dette også er en del af denne gruppe, men mere specifikt de værktøjer som jeg bruger til at gøre den information og viden tilgængelig for opbevaring for min forvaltende kerne. Det er altså her mere anskaffelse og den tidlige bearbejdning af viden og information, før det overgår til den mere langtidssigtede håndtering, med “forvaltningsværktøjer”.

“Anskaffelse” værktøjer

Hvad end om der er tale om bøger, billeder, lydfiler, videoklip eller andet, så anvendes der forskellige værktøjer på baggrund af dette. Bøger, tekster og artikler indarbejdes ved at anskaffe/omdanne dem til markerbare pdf’er. Hvis pdf’en fremskaffes som ved artikler ved blot at trykke “gem som pdf” er de for det meste markerbare, hvis pdf’en tilgengæld er en indscanning af en bog er der et behov for brug af et OCR-program. Jeg anvender ocrmypdf, som virker beklagelsesfrit i de fleste tilfælde. Billeder er også en forholdsvis simpel, sågar kedelig process med at indsætte dem i logseq. Det er dog mere spændende når det kommer til lydfiler og videoklip fra BBC, youtube eller andre medier, hvor det ikke er muligt at downloade materialet fra selve hjemmesiden. Til disse tilfælde jeg et værktøj som eksempelvis yt-dlp til at kunne downloade materialet og have det tilgængeligt. Min årsag for dette, er at viden på nettet kan forholdsvist let forsvinde, idet at nettet er omskifteligt og ikke statisk. Et eksempel kunne være en youtube-video fra et fordrag omkring Kant, som var interessant og som man bruger i sine noter, kunne i princippet en dag forsvinde som resultat af at den youtube-bruger eller at youtube selv slettede videoen eller brugeren. Optagelsen fra det fordrag kunne da være gået tabt, og ikke længere være tilgængelig for dig, det er her at værktøjer som yt-dlp sammen med logseq, gør det muligt for dig altid at have adgang til det materiale, idet at det ligger lokalt. Her er det vigtige hvad der er produktivt for ens process og formål. Hvis det betyder en lettere og løsere fortolkning af ejendomsret når det kommer til det materiale som du opbevare i din PMK, som en del af en mere effektiv process, så lader jeg det være op til læseren at afgøre det for dem selv. Det som gør det effektivt er at det opbevares på ens egen harddisk, og at man derfor kan behandle dataen som det passer en.